Ce n’est donc pas une reprise qui se présente ici mais juste une pause dans une période qui s’écrit sans les mains (le mieux en snowboard, c’est que les mains ne bougent pas, par exemple restent collées sur les hanches, les pieds faisant aussi le minimum d’ailleurs). Disons que pensant enfin le roman, comme chose impossible à dire autrement à quelqu’un, je m’accorde un petit sursis d’écriture. Une écriture de ça : l’apprentissage d’une sensation formulée en pensée comme la solitude ou dire ce que les autres nous font sans pouvoir leur dire directement, leur indire.
Indire la solitude comme roman.
La penser marchant là, un percept de ses pieds sur le plancher : lui dire et ça tombe à l’eau, la sensation fuit entre les lattes.
Plusieurs événements étrangers poussent un peu le mouvement en faveur d’une note, d’une brève. Comme un petit mérite. Être étranger par exemple – autre niveau de solitude - ça fait toujours ce curieux plaisir et quand cette sensation a lieu sans être si loin de chez soi et que la marche dans ce village d’hiver rappelle l’été en Islande (la neige n’y étant pour rien, il ne neige pas tant en Islande et pas du tout en été), ça intensifie la chose :
1. En largeur : être étranger dans un coin du pays.
2. En longueur : être étranger dans un coin du pays comme dans le bout du lointain.
3. En diagonale : être étranger dans un coin du pays comme dans le bout du lointain, alors qu’on connaît très bien ce petit coin du pays.
La chaussette de ski se retournant alors, longue, épaisse, humide en chute de neige : tous ceux qui n’ont jamais quitté ce pays (y arriver c’est y être depuispourtoujours), ce village-pays, forment une tribu étrangère, un corps constitué comme un bloc étanche, alors que votre traversée du village, elle n’a pas bougée, à la merci de toutes les rencontres. Un trimbalement perpétuel dans l'organigramme sans cesse rafraîchi.
BLACK DIAMOND
Par exemple, on pourrait croire que dans ce pays-village, il y a toujours eu Black Diamond, comme le clocher ou la Meije, en face, tellement la recrudescence du signe de ce label est élevée sur une seule journée, en n’étonnant jamais que moi. Dans une même randonnée : les skis de la canadienne au moins et sûrement le reste, puis les chaussures, les gants de Patiss, les bâtons aussi je crois, tout en Black D. Arrivée au Castillan : une personne sur deux porte un signe Black Diamond.
Black Diamond me transforme immédiatement en étranger (ou en journaliste).
Ce que je peux faire ? Je vois deux choses : courir au magasin ou écrire un texte. Commencer l’effacement de ma différence ou la retranscrire.
Je n’avais jamais entendu parler de ce truc au cours de mes précédents passages ici, pourtant ça a toujours fait partie du décor, mais avec une légère nuance, un mince déplacement qui change tout : Black Diamond est un fabricant de matériel de montagne qui a étendu sa gamme au ski...
SKI/MONTAGNE
Oui, qu’il puisse y avoir une différence entre montagne et ski, divise certainement la population des glisseurs sur neige en deux catégories au moins. Et ce ne sont pas mes deux semaines passées en station, à Montgenèvre (village-station), qui m’offriront le dépaysement nécessaire à la compréhension du passage d’un accessoire à une pratique et d’une pratique à un domaine, ou à l’intégration spontanée d’une différence entre être dans le paysage et être sur le paysage. Être de la montagne, la montagne vue de ce pays-village et descendre la montagne, comme on écrit une carte postale.
La montagne, c’est aussi l’été et le ski c’est juste l’hiver. Pour que je perçoive l’existence de Black D il a fallu qu’il s’installe aussi en hiver. L’été je ne viendrais en montagne que pour faire plaisir à quelqu’un, et dans cette randonnée tendre, pas vraiment de Black D non plus.
Black D c’est pour le vertical.
La montagne : ce qui fait le pays-village, c’est qu’accroché à une montagne, il n’en est juste qu’un morceau et chaque partie, élément, moment qui s’ajoutent au village est immédiatement annexé par ce pays que l’appartenance à la montagne délimite.
Le ski : la station-village est un endroit qui se traverse, qui n’accroche pas. Qui peut très bien produire les sensations de l’accroche mais qui définitivement est du côté de la glisse
Les autochtones d’adoptions de ce village de La Grave sont plutôt des grimpeurs. Ils ne sortent jamais sans les outils nécessaires au chantier neigeux, la glisse n’est jamais que la possibilité paisible que tout un tas d’ennuis menacent en permanence : pendant la descente des corps, les têtes gravissent. Jamais à l’abri d’une mauvaise pierre ou d’une bonne barre, il faut veiller à son emportement : descendre à fond mais, surtout, ne pas descendre trop bas…
C’est pour tout cela sans doute qu’à la fin d’une journée, même hors-piste, à Montgenèvre, je ne mets mes chaussures devant le radiateur que par habitude, vieux souvenirs de l’effort. Ici, je réapprends la chaussure mouillée, je charge plus d’eau, la mienne se mêle à celle de la montagne. Je me mélange à la matière, la montagne me donne et me prend, je ne peux pas juste la passer, j’y laisse pas mal.
Au ski, je me chauffe, à la montagne, je dois d’abord me sécher…
BLONDIAMOND - UDVIDELSE SVINDENDE
Det var længe siden jeg ikke havde skrevet en tekst (det man begynder at begrunde afholdenhed).
Dette er ikke et opsving, der er præsenteret her, men blot en pause i en periode, der er skrevet uden hænder (det bedste snowboard er, at hænderne ikke bevæge sig, f.eks styrepind på hofterne, fødder, som et minimum ved den måde). Lad os sige, at tænkning endelig romanen som noget andet er umuligt at sige, at en person, jeg giver mig selv en lille lettelse at skrive. Skriver om det : at lære en følelse udtrykt i tænkningen som ensomhed eller sige, hvad andre, vi er i stand til at fortælle dem direkte, deres indire.
Indire ensomhed som nye.
Den tankegang er at gå, en samling af hans fødder på gulvet og sige, at det falder i vandet, er den fornemmelse siver mellem lamellerne.
Flere udenlandske begivenheder vokse lidt bevægelse til fordel for en note, en kort. Som en lille fortjeneste. At være i udlandet, for eksempel - et andet niveau af ensomhed - det er altid nysgerrig og glæde, når denne fornemmelse opstår, uden at være så langt hjemmefra og gang i denne vinter landsby minder om den sommer i Island (sne n ' der er ikke noget, det ikke sne, som i Island, og slet ikke om sommeren), det forstærker ting :
1. Bredde : at være udlænding i et hjørne af landet.
2. Længde : at være udlænding i et hjørne af landet som i den fjerne ende.
3. Diagonal : at være udlænding i et hjørne af landet som i den fjerne ende, så du ved udmærket dette lille hjørne af landet.
Ski sok drejning så lange, tykke, våde sne : dem, der aldrig har forladt dette land (der skal være depuispourtoujours), landsbyen-lande, er en fremmed stamme, en korpus som en blok stram, mens du passerer landsbyen, var det ikke sløret, at takke for alle møder. Lugging en konstant i organisationen konstant opdateres.
BLACK DIAMOND
For eksempel kunne man tro, at i dette land landsby, har der altid været Sorte Diamant, som tårnet eller Meije modsatte, så tegn på genopblussen af dette mærke er højt på en enkelt dag aldrig overrasket end mig. I en lignende vandretur: skiene af de canadiske og vel i det mindste for resten, så de sko, handsker Patissi, stokke, så jeg tror, mens Sort D. Check i castiliansk : en ud af to har en Sorte Diamant tegn.
Sorte Diamant forvandler mig straks som en fremmed (eller journalist).
Hvad kan jeg gøre? Jeg kan se to ting : køre til butikken eller skrive en tekst. Start slette min forskel eller omskrive.
Jeg havde aldrig hørt om disse ting i løbet af mine tidligere besøg her, selv om det altid har været en del af indretningen, men med en lille nuance, en tynd skift, som ændrer alt : Sorte Diamant er en producent af udstyr til bjerg har udvidet sit sortiment til at stå på ski ...
SKI / MOUNTAIN
Ja, kan der være en forskel mellem bjergene og stå på ski helt sikkert delte befolkningen i sne skydere i to kategorier i det mindste. Og disse er ikke mine to uger i udvej, Montgenevre (feriested landsby), som tilbyder mig sceneri er nødvendige for at forstå overgangen fra en hændelse til praksis og praksis til et domæne, eller spontane integration af en forskel mellem at være i landskabet og være i landskabet. Være af bjerget, bjerget baggrund af dette land, landsby og ned ad bjerget, som vi skrev et postkort.
Bjerget er også om sommeren og skiløb er kun om vinteren. Så jeg opfatter eksistensen af Black D, at han også var flyttet om vinteren. Den sommer jeg ville komme i bjergene end at tækkes nogen, og denne gang blød, ikke rigtig sort D heller.
Sort D er for lodret.
Bjerget : hvad gør landet landsby er qu'accroché et bjerg, det er bare et stykke og hver en del, element, tid ud over landsbyen blev straks indlemmet i det pågældende land at medlemskab af bjerget skitserer.
Skisport : The Resort Village er et sted, der løber igennem, der ikke fange. Som meget vel kan producere den følelse af grebet, men er helt klart på den side af dias
Oprindelige adoptioner i landsbyen La Grave er mere klatrere. De har aldrig gå ud uden de nødvendige redskaber til sneklædte værftet, den slip er aldrig så stille som muligt en masse problemer, som truer hele tiden : under nedstigningen af organer, ledere klatre. Ikke immun over for en dårlig sten eller en god bar, skal han sikre sig sin passion : at komme tilbage, men frem for alt ikke bliver for lavt ...
For alt dette formentlig i slutningen af en dag, også off-piste, Montgenèvre, jeg sætte mine sko foran køleren som sædvanlig, gamle minder af indsatsen. Her, jeg lærer igen den våde sko, jeg indlæse mere vand, mine er blandet med, at af bjerget. Jeg blande materialet, bjerget giver mig og tager mig, jeg kan bare ikke gå, jeg ikke rigtig.
I skiløb, er jeg varm, bjergene, skal jeg først få tør ...
Dette er ikke et opsving, der er præsenteret her, men blot en pause i en periode, der er skrevet uden hænder (det bedste snowboard er, at hænderne ikke bevæge sig, f.eks styrepind på hofterne, fødder, som et minimum ved den måde). Lad os sige, at tænkning endelig romanen som noget andet er umuligt at sige, at en person, jeg giver mig selv en lille lettelse at skrive. Skriver om det : at lære en følelse udtrykt i tænkningen som ensomhed eller sige, hvad andre, vi er i stand til at fortælle dem direkte, deres indire.
Indire ensomhed som nye.
Den tankegang er at gå, en samling af hans fødder på gulvet og sige, at det falder i vandet, er den fornemmelse siver mellem lamellerne.
Flere udenlandske begivenheder vokse lidt bevægelse til fordel for en note, en kort. Som en lille fortjeneste. At være i udlandet, for eksempel - et andet niveau af ensomhed - det er altid nysgerrig og glæde, når denne fornemmelse opstår, uden at være så langt hjemmefra og gang i denne vinter landsby minder om den sommer i Island (sne n ' der er ikke noget, det ikke sne, som i Island, og slet ikke om sommeren), det forstærker ting :
1. Bredde : at være udlænding i et hjørne af landet.
2. Længde : at være udlænding i et hjørne af landet som i den fjerne ende.
3. Diagonal : at være udlænding i et hjørne af landet som i den fjerne ende, så du ved udmærket dette lille hjørne af landet.
Ski sok drejning så lange, tykke, våde sne : dem, der aldrig har forladt dette land (der skal være depuispourtoujours), landsbyen-lande, er en fremmed stamme, en korpus som en blok stram, mens du passerer landsbyen, var det ikke sløret, at takke for alle møder. Lugging en konstant i organisationen konstant opdateres.
BLACK DIAMOND
For eksempel kunne man tro, at i dette land landsby, har der altid været Sorte Diamant, som tårnet eller Meije modsatte, så tegn på genopblussen af dette mærke er højt på en enkelt dag aldrig overrasket end mig. I en lignende vandretur: skiene af de canadiske og vel i det mindste for resten, så de sko, handsker Patissi, stokke, så jeg tror, mens Sort D. Check i castiliansk : en ud af to har en Sorte Diamant tegn.
Sorte Diamant forvandler mig straks som en fremmed (eller journalist).
Hvad kan jeg gøre? Jeg kan se to ting : køre til butikken eller skrive en tekst. Start slette min forskel eller omskrive.
Jeg havde aldrig hørt om disse ting i løbet af mine tidligere besøg her, selv om det altid har været en del af indretningen, men med en lille nuance, en tynd skift, som ændrer alt : Sorte Diamant er en producent af udstyr til bjerg har udvidet sit sortiment til at stå på ski ...
SKI / MOUNTAIN
Ja, kan der være en forskel mellem bjergene og stå på ski helt sikkert delte befolkningen i sne skydere i to kategorier i det mindste. Og disse er ikke mine to uger i udvej, Montgenevre (feriested landsby), som tilbyder mig sceneri er nødvendige for at forstå overgangen fra en hændelse til praksis og praksis til et domæne, eller spontane integration af en forskel mellem at være i landskabet og være i landskabet. Være af bjerget, bjerget baggrund af dette land, landsby og ned ad bjerget, som vi skrev et postkort.
Bjerget er også om sommeren og skiløb er kun om vinteren. Så jeg opfatter eksistensen af Black D, at han også var flyttet om vinteren. Den sommer jeg ville komme i bjergene end at tækkes nogen, og denne gang blød, ikke rigtig sort D heller.
Sort D er for lodret.
Bjerget : hvad gør landet landsby er qu'accroché et bjerg, det er bare et stykke og hver en del, element, tid ud over landsbyen blev straks indlemmet i det pågældende land at medlemskab af bjerget skitserer.
Skisport : The Resort Village er et sted, der løber igennem, der ikke fange. Som meget vel kan producere den følelse af grebet, men er helt klart på den side af dias
Oprindelige adoptioner i landsbyen La Grave er mere klatrere. De har aldrig gå ud uden de nødvendige redskaber til sneklædte værftet, den slip er aldrig så stille som muligt en masse problemer, som truer hele tiden : under nedstigningen af organer, ledere klatre. Ikke immun over for en dårlig sten eller en god bar, skal han sikre sig sin passion : at komme tilbage, men frem for alt ikke bliver for lavt ...
For alt dette formentlig i slutningen af en dag, også off-piste, Montgenèvre, jeg sætte mine sko foran køleren som sædvanlig, gamle minder af indsatsen. Her, jeg lærer igen den våde sko, jeg indlæse mere vand, mine er blandet med, at af bjerget. Jeg blande materialet, bjerget giver mig og tager mig, jeg kan bare ikke gå, jeg ikke rigtig.
I skiløb, er jeg varm, bjergene, skal jeg først få tør ...
Aucun commentaire:
Enregistrer un commentaire